Vi er begge to store fans af David Letterman, og havde før afrejse prøvet at få billeter over nettet uden resultat. Da der så startede et større uvejr i midten af ugen, tænkte vi chancen for at få billetter var større. Torsdag morgen gik Peter derfor ned til The Ed Sullivan Theatre, armeret med hue, vanter og en kop Mc-kaffe for at stå i kø for uafhentede billetter.
Det viste sig der slet ikke var en kø at tale om, og lynhurtigt mødte han Bryan, der bad ham udfylde en formular og derefter prøve lykken i lotteriet om de sidste billetter. Mens skemaet blev udfyldt underholdt Bryan med fraser han havde havde lært af en dansk ekskæreste såsom "vidan-går-da?!" Bryan blev afløst af Kate, der tog imod skemaet. Hun var glad for vi kunne se Dave i Danmark og grinede meget da hun hørte der havde været seer-storm for at få showet tilbage. Hun og sagde vi kunne ringe om en time og høre om der var billetter. Da vi ringede var der to billetter lagt til side på "Kate's gold list". Easy as 1-2-3!
Man skal hente sine billetter to timer før showet, der filmes kl. 16:30 selvom det først vises kl. 23:00. Det gjorde vi og blev derefter sendt over i et andet teater, hvor vi skulle lære hvordan man opfører sig under "Late Show". Det viste sig at det var Bryan fra om morgenen, der var vært på seancen, og han var temmelig sjov, han sagde bl.a.: "Our microphones are very sensitive so do not yell out in a high voice if someone mentions the city you're from, the sports-team you support...or even your favorite color!" Han mindede også om Letterman har lavet showet i over 25 år, og at alle ansatte er meget stolte af ham.
Herefter kom vi over i salen, hvor vi sad helt fremme på femte række til højre for scenen. Desværre må man ikke tage billeder, derinde men det var virkelig en oplevelse. David Letterman er superprofessionel og varmer selv publikummet op med lidt standup og besvarer spørgsmål, og Paul Schaefer's orkester spiller i alle pauserne.
Det var næsten surrealistisk at sidde der en time, mens det show man kender så godt løber af stabelen for øjnene af en. Bare at se Biff Henderson, Alan Caulter, Pat Farmer og de andre sædvanlige medvirkende mens de udfører deres arbejde var en oplevelse, og baggrunden med Manhatten og broerne i miniature-udgave er 1000 gange flottere i virkeligheden med dybde perspektiv.
Gæsten var den britiske skuespillerinde Sianna Miller fra filmen Factory Girl som kun Marie kendte på forhånd. Hun var temmelig sjov og de gjorde fælles grin med hun var kommet til at bande på live-tv tidligere.
Den næste gæst var lidt af et lykketræf for os. Nas, som er en fantastisk rapper fra Queens i New York, skulle nemlig tilfældigvis optræde, hvilket vi kun blev klar over da Simon sendte en sms efter at have læst det på hjemmesiden. Han rappede med sit eget band og havde en fantastisk soulsangerinde med, og de spillede det Nat King Cole indspirerede "Unforgetable" sammen. Bagefter råbte Paul: "Finally something I can relate to - some melody! The kids are finally making music with melody!!"
Efter en time, hvor vi følte os i en anden verden var vi tilbage på Broadway, efter at have set David Letterman, hvad der må siges at være tæt på indbegrebet af New York og Amerika!
Her følger lidt billeder vi tog blandet med screenshots fra showet:
Udenfor Ed Sullivan Theatre.
CBS-shoppen, hvor der blev købt David Letterman trøje og kopper.
Late Show logoet.
David Letterman in action.
En ikke helt ueffen bugtaler med to dukker, der sang opera.
Letterman og Sianna Miller.
Nas in action.
Marie efter Late Show.
Peter efter Late Show.
1 comment:
word up - ser ud til at have været en dope tur! New York er bare the sh*t!
Post a Comment